Om mig

Jeg har altid været draget af eventyr

Ikke nødvendigvis de største og vildeste, men følelsen af at have noget foran sig, man gerne vil nå, og finde sin egen vej derhen elsker jeg

For mig behøver et eventyr ikke være Everest, Kilimanjaro eller noget ekstremt. Det kan lige så godt være et mindre bjerg, en ukendt rute eller bare følelsen af at bevæge sig mod noget, man ikke helt ved, hvordan man når endnu.

Hvordan endte jeg egentlig her?

Jeg vidste ikke, at jeg skulle være designer. Jeg vidste bare, at jeg elskede at bygge ting.

Før branding blev mit arbejde, nåede jeg at starte en håndfuld små projekter og idéer. De var vidt forskellige, men jeg blev ved med at opdage det samme: Det var navnet, konceptet, logoet og hele universet omkring idéen, jeg ikke kunne slippe.

01

Jeg elsker det tomme lærred

Der er noget særligt ved at starte med næsten ingenting og langsomt se en idé få navn, personlighed og et visuelt udtryk. Det er stadig den del af arbejdet, der giver mig mest energi.

02

Jeg nørder, når noget fanger mig

Jeg har svært ved bare at lære “nok”. Når noget interesserer mig, vil jeg forstå hvorfor det virker, prøve det af og blive bedre til det. Det gælder design, branding og stort set alt kreativt, jeg kaster mig over.

03

I dag får jeg lov til at gøre det for andre

Nu bruger jeg den samme skabertrang på virksomheder, der skal finde ud af, hvem de er, hvad de vil kendes for, og hvordan det skal kunne mærkes visuelt.

Kort fortalt

Jeg er nok mindre optaget af at have alle svarene og mere optaget af at finde den stærkeste vej derhen.